Corona: Refleksioner efter uge 3

Positive refleksioner efter uge 3:

Tilstede – jeg er bare tilstede her og nu

Jeg forholder mig kun til det nære og min nære omverden

Var på døgnet rundt i flere dage: i mit børneliv med hjemmeskoler, aktiviteter, deres ønsker, deres behov, deres krav, hver deres mad, praktik osv. Det var hektisk og jeg blev drænet, men jeg var alligevel tilstede med hoved og krop.

Nu er børnene taget til deres far. Nu er jeg bare tilstede. Tilstede med mine egne behov og mine egne ønsker… slipper alle krav, al praktik. Nyder solen, nyder skoven, vandet, fuglene, nyder at sove og at vågne – langsomt… leger med vores nye killing – længe, meget længe uden den normale ustoppelige tankestrøm og ‘jeg burde’ aktiviteter. Jeg er bare tilstede her og nu…

Jeg tænker ikke på fortiden. Alt det, der plejer at forstyrre er der slukket for.

Jeg forholder mig ikke til fremtiden. Alle de mange ord om, hvad der sker, hvordan det blir, hvordan de mon gør, når Danmark skal åbne langsomt op igen. Alt er gisninger. Jeg gider ikke bruge mit krudt på at planlægge fremtidigen baseret på gisninger. Jeg laver det ligge til Mette og co. er klar med en plan. Så kan jeg forholde mig til fakta. Indtil da er jeg bare tilstede lige her og nu…

Med ønske om en dejlig søndag til jer alle! ☀️