Warning: Declaration of blcBookmark::unlink($field_name, $parser, $url, $raw_url = '') should be compatible with blcContainer::unlink($field_name, &$parser, $url, $raw_url = '') in /var/www/kikki.dk/public_html/wp-content/plugins/broken-link-checker/modules/containers/blogroll.php on line 0

Warning: Declaration of blcDummyContainer::unlink($field_name, $parser, $url, $raw_url = '') should be compatible with blcContainer::unlink($field_name, &$parser, $url, $raw_url = '') in /var/www/kikki.dk/public_html/wp-content/plugins/broken-link-checker/modules/containers/dummy.php on line 0
June 2011 – Kikki Gyldenvang

Browsed by
Month: June 2011

1 års kontrol vel overstået

1 års kontrol vel overstået

Sophie og Kikki 21. maj 2011Sidste tirsdag var det 1 års dagen for operationen. Tænk sig engang, der er gået et helt år. Jeg er her endnu og hverdagen ligner nok mest af alt det, den har gjort de 35 af mine år og ikke det sidste år, der er passeret. Men årsdagen – og i det hele taget den sidste måned, hvor der har været årsdagene for en række begivenheder: Sophies fødsel, mammografi, første besøg på brystkirurgisk osv. – tog alligevel min opmærksomhed på en tung og vemod måde. Årsdagen var også dagen for den første kontrol-mammografi. Indtil nu har kontrollerne blot været på onkologisk afdeling med samtale og en lægelig undersøgelse af området. Jeg tænkte egentlig ikke ,at jeg ville blive påvirket af besøget. De har skåret ned på mammografi og ultralydsundersøgelser fordi de ikke finder meget andet end det, de kan finde ved en samtale med patienten og mærken efter på området. Alligevel fik jeg ikke sovet så meget natten inden – tankerne rullede og de store spørgsmål i livet trængte sig på der i mørket kl 2 og 3 og 4 og fem… Jeg var til mammografi kl. 8, kom hurtigt til og fik hurtigt svar på, at der ikke var noget at se. Her ville jeg jo så bare skulle ånde lettet op og glæde mig over livet, men så let var det ikke det tog lige et par dage med muthed og tristhed. Jeg gik hjem og sov tungt og brugte resten af dagen på at kigge ud i luften.

Og så jo altså blive forstyrret af mine kære børn, min kære svigermor, som endnu engang var flyttet ind hos os for at give et nap med og min kære mand, som mest af alt var fyr og flamme for endelig at komme på herre-mountainbike-tur, som sidste år blev spoleret af min operation. Turen blev heldigvis ikke spoleret denne gang – og heldigvis tager han meget rationelt og faktuelt på mit forløb, så han også formåede at glæde sig som en lille dreng til den tur!

I dag har jeg så været på onkologisk for en opfølgende samtale om resultatet fra i sidste uge. Det var trygt og godt – og herligt, at jeg med umådelig stor ro ikke blev påvirket af den lange ventetid, jeg blev udsat for. Jeg havde min bog og avis og glædede mig faktisk over, at de lod akut patienter komme hurtigt til.

Jeg fik en ny kontroltid: 6. december. Den dag er meget langt væk. Gode tegn, jeg håber, jeg holder fanen højt frem til da og at min blog her bliver fyldt af alt muligt andet.

Share