Warning: Declaration of blcBookmark::unlink($field_name, $parser, $url, $raw_url = '') should be compatible with blcContainer::unlink($field_name, &$parser, $url, $raw_url = '') in /var/www/kikki.dk/public_html/wp-content/plugins/broken-link-checker/modules/containers/blogroll.php on line 0

Warning: Declaration of blcDummyContainer::unlink($field_name, $parser, $url, $raw_url = '') should be compatible with blcContainer::unlink($field_name, &$parser, $url, $raw_url = '') in /var/www/kikki.dk/public_html/wp-content/plugins/broken-link-checker/modules/containers/dummy.php on line 0
February 2011 – Kikki Gyldenvang

Browsed by
Month: February 2011

15 kg lettere…

15 kg lettere…

Dallund Slot 19. feb 2011 - en smuk og rolig dagDallund 19. feb 2011 - Udsigten fra min altanHer sidder jeg i toget. Det er en meget smuk og meget rolig dag. Der er sne og solen skinner fra en skyfri himmel. Det er lige før vi kører i tunnellen under Storebælt. Jeg er på vej hjem. Lettet, glad og afslappet. I helt samme stemning som vejret udenfor. Jeg ville nok have skrevet det samme i mandags, hvis vejret havde været havde været lige så flot – altså at jeg også var i godt humør. Ikke destro mindre husker jeg mig selv som vejret i mandags. Det var råt: der var kraft blæst og himlen var grå. Skyerne fór afsted. Der var ingen ro. Jeg følte mig træt og udmattet – og alligevel med en stor forventning og nysgerrighed på hvad ugen mon ville bringe.

Jeg har været på rehabilitering hos Kræftens Bekæmpelse på Dallund Slot. “Rehabilitering” et frygteligt grimt ord – klinisk og jeg følte mig jo ikke sådan syg, som om jeg psykisk slet ikke havde hold på mig selv. Ordet bliver lidt mere legitimt, når jeg tænker på Amy Winehouses sang “Rehab”. Når en kvinde med så smuk en stemme kan synge om rehab – og hun så samtidig har et udseende og en historie, hvor jeg tænker, at hun synger om sig selv bliver det et lidt mere legitimt ord.

Nå, men altså jeg har været på rehabilitering. Et åndehul til at forstå og bearbejde det sygdomsforløb, jeg har været igennem. En måde at få ro til krop og sjæl og en genvej til at komme videre. Der har været seks ekstremt intense dage med masser af forløsende grin og forløsende tårer. Det har været umådeligt hårdt og umådeligt afslappende. Jeg har fået vendt op og ned på alle tanker – og når jeg så har fået ro på tankerne, så har jeg lige taget en tur til og gentaget det. Jeg har fået mærket mig selv og fundet ind til de tårer, som er kommet bagest i køen, når praktiske opgaver, børnene og manglende søvn har stået og trippet.

Jeg har mødt 11 fantastiske kvinder i samme situation, men i vidt forskellige steder i livet, og meget forskellige i forhold til, hvordan sygdommen har påvirket os, og hvordan vi har tacklet at komme gennem den. Jeg var absolut yngste, men det betød ikke spor. Der var altid en eller flere, der gik med samme problemstillinger, følelser eller tanker.

Dallund Slot d. 17. feb 2011

Dallund Slot er et umådeligt smukt sted. Slottet er fra 1500-tallet og ligger ved en lille sø. Turen rundt om søen var omkring 2 km – og så man vores færden oppefra ville omverdenen nok tænke: så nu render de igen. Først den ene vej og så den anden, så igen. Alene, to-og-to og i grupper. I vintertøj, løbettøj og måske med stave i et forsøg på stavgang… En god sø. Den har lyttet til mange temaer og megen snak – og der har været højt til himlen og oceaner af frisk luft.

Lige nu skal jeg hjem og konsumere programmet – oplæg og samtaler med fysioterapeuter, sygeplejesker, diætisk, socialrådgiver, sexolog og psykolog. Dette program var krydret med sang, musik, gymnastik, søvn (ja, ingen krævede en sutteflaske om natten) og rigtig dejlig mad, som tilmed blev serveret for mig.

Jeg føler mig nu 15 kg lettere og ovenpå. Jeg glæder mig til at komme hjem til Laurits og Sophie og særligt til Niels. Tænk, at jeg har en mand, der har tacklet mit sygdomsforløb så flot og sejt. I hverdagens trommerum er det nok indsatsen fra min allernærmeste, jeg har overset allermest. Selvfølgelig har han ikke rigtigt haft valget, men af alle de måder han kunne have valgt at tackle det på – været rationel, krammet, fuldt med til det uendelige store antal lægesamtaler, holdt fast i hverdagen og glæden ved de to små. Jeg føler mig meget meget meget heldig. Tak!

Nu løber computeren ud for strøm, og vi er ved at nå til Høje Tåstrup. Om ikke ret lang tid, så er jeg på vej op ad trappen derhjemme. Det vil kilde i maven af bare begejstring for at være sammen med de tre igen. Hvordan mon Sophie vil tackle, at jeg kommer tilbage? Laurits vil i hvert fald juble af glæde og ganske hurtigt efter være tilbage på værelset med Sigurd’s tubasang på cd-afspilleren…

Hvor har jeg det dog bare godt!

Share