Warning: Declaration of blcBookmark::unlink($field_name, $parser, $url, $raw_url = '') should be compatible with blcContainer::unlink($field_name, &$parser, $url, $raw_url = '') in /var/www/kikki.dk/public_html/wp-content/plugins/broken-link-checker/modules/containers/blogroll.php on line 0

Warning: Declaration of blcDummyContainer::unlink($field_name, $parser, $url, $raw_url = '') should be compatible with blcContainer::unlink($field_name, &$parser, $url, $raw_url = '') in /var/www/kikki.dk/public_html/wp-content/plugins/broken-link-checker/modules/containers/dummy.php on line 0
January 2011 – Kikki Gyldenvang

Browsed by
Month: January 2011

Gråhåret og uden storetånegl. Men hvad gør det, når lægen siger: “Ja, du er rask!”

Gråhåret og uden storetånegl. Men hvad gør det, når lægen siger: “Ja, du er rask!”

I fredags d.14. januar var dagen, hvor Niels trimmede lige 5 mm af håret – nu er jeg igen mere mørkhåret end gråhåret. Puha… Jeg håber altså ikke det bliver helt gråt – og hvor jeg mistede en storetånegl! ØV!

Torsdag d. 13. januar var dagen, hvor jeg fik lægen til at bekræfte: Ja, du er rask! Næste (planlagte) besøg på Riget er 1. kontrol d. 1. marts. Så kom jeg hertil… FANTASTISK, men jeg skal nu lige tro på det også…

I dag mandag er dagen, hvor kl. er 21.33, da jeg er klar til at kaste mig i dynerne… Så god nat herfra!

Share
Afsked med kemokroppen – og goddag til arbejdslysten

Afsked med kemokroppen – og goddag til arbejdslysten

Det er nu godt 2 måneder siden, jeg fik sidste omgang kemo, og jeg bliver mere og mere mig selv. 1. januar var dagen, hvor jeg første gang kunne gå hele vejen op ad trapperne til 2. sal uden at få ondt i musklerne og være nødt til lige at stoppe et øjeblik undervejs. Når jeg laver statiske bevægelser kan det ind imellem komme igen, men mon ikke det også bare kan være musklerne, der syrer til på almindeligvis?

Desværre har jeg fortsat snurren og følelsesløshed i tærerne, en nervepåvirkning der kan vare længe og for nogens vedkommende blive permanent. Det er værst om natten, når jeg står ud på gulvet efter at have ligget og når jeg løber – løbebånd eller udenfor. Og så har jeg Københavns grimmeste negle. Hver kemo har sat sit aftryk ved at lave en rille i neglen og give et flosset lag. De gror heldigvis ud igen, og udover at det ikke er pænt, så mærker jeg ikke til det.

Jeg får mere og mere overskud. Kan holde mig vågen om aftenenen og har lyst og energi til at nå mere end de praktiske pligter. Det er så skønt! Jeg er også begyndt at glæde mig til at komme på job igen. Jeg har gennem den sidste uge mere og mere intenst tænkt: “Nu skal jeg have ringet og snakket med dem om, hvornår og hvordan jeg skal starte igen”. Jeg ringede i dag – og det var en lettelse at få en dato og en god aftale om at jeg starter op i mit helt eget tempo. Jeg skal starte d. 14. februar 2-3 dage om ugen 5-7½ time, som jeg nu magter det. Uhhh – jeg glæder mig! Jeg når aldrig den barsel, som jeg havde drømt om, men skulle jeg på barsel nu ville det blot blive en forlængelse af sygdomsforløbet og min mentale tilstand vil være sporet ind på at være patient. Jeg vil ikke lige kunne lægge dette til side og bare være på barsel. Den måde jeg kommer videre på, er vist ved at starte det normale liv igen med arbejde. OG som sagt: Jeg glæder mig!

Share
Tænk sig: Færdig med Riget!

Tænk sig: Færdig med Riget!

Den 27. december fik jeg den sidste omgang stråling. Jeg begynder nu endelig at forstå at behandlingen er afsluttet. I morges fik jeg sendt Laurits af sted kl. 8 og kunne bare lige så stille gå op igen og være sammen med Sophie og Niels. Ikke noget med at kæmpe gennem snemasserne over til Riget for stråling. Det går nok mere og mere op for mig, når denne hverdags uge skrider frem.

Det er gået fint med strålingen. Stråling er ingenting sammenlignet med kemo. Kemoen er så gennemgribende i hele kroppen og forløb og bivirkninger har rakt over en ekstremt lang periode. Strålingen har været 25 gange og bivirkningerne er lokale. Jeg ligner en veltilberedt kotelet på overkroppen og huden begynder nu at skalle, men det er også det. Mange taler om at det værste ved strålingen er at skulle af sted hver dag. Jeg synes fortsat ikke, at det har været noget i forhold til kemoen.  Med strålingstider hver dag mellem kl. 8.25 og 9.00 og med så kort en tur til Rigshospitalet, har jeg faktisk følt mig heldig i den sammenhæng. Og måske er december en god måned at gå til stråling i. Det sker så meget andet med julehygge og gaveindkøb, så jeg har ikke ladet besøgene på Rigshospitalet fylde.

Gennem den sidste uge har tankerne dog ikke været så stærke og afklarede, som de har været gennem forløbet. Jeg søger efter svar på, hvad der gik galt. Hvad var det der gjorde, at jeg skulle rammes af brystkræft. Og hvad kan jeg gøre for at det ikke kommer igen. Jeg får aldrig svar på de første to spørgsmål og må bare acceptere, at det er ramt ned hos mig og at den behandling jeg har fået er det bedste værn mod af det skulle komme igen. Statistisk set ville der uden behandling være en risiko på 26 % for at jeg ikke er her om 10 år og med behandlingen er den reduceret til 8 %. Det tal prøver jeg at bruge konstruktivt, men bliver ind imellem overrumplet af at sandsynligheden for at jeg overhovedet fik brystkræft i min alder også var ekstremt lille og at det at få et barn med Downs Syndrom jo også var meget lille. Og sandsynligheden for at have kombinationen af de to vel nærmest ikke er tilstede…

Udover behandlingen tænker jeg meget over, hvad jeg mon skal gøre anderledes, hvad jeg skal spise eller lade være med. Det er en jungle! Det er der bevist, at være en sammenhæng til i forhold til brystkræft er overvægt og alkohol. Og endvidere at motion forebygger tilbagefald – altså at brystkræften ikke kommer igen. Problemet med alkohol er, at de mængder jeg har indtaget det i, ikke kan være årsagen: Man skal op på flere genstande ugentligt. Overvægt: Jeg havde jo kun et forhøjet BMI op til brystkræften blev konstateret, fordi jeg var gravid. Hmmm…. Heller ikke årsagen. Jeg må motionere – og det gør jeg også med glæde. Det gjorde jeg jo også før… hmmm…. Jeg tænker også over den mad, jeg spiser, men der er ingen klare beviser. Så er hørfrø godt, så er hørfrø skidt; så er mælk skidt, så er det ikke alligevel; så skal man drikke tre kopper grøn te om dagen, men er det nu også bevist? Jeg ved rationelt, at jeg skal lægge alle de tanker væk og fortsætte med at leve som jeg gør – grønt, økologisk og med mad fra bunden (Og så heller ikke mere hellig end det! I aften står den på havregrød – helt fra bunden…). Og jo, jeg kan spise mindre kage og slik, men det vil jeg nu kun gøre det fordi det eftersigende også skulle være godt helbredet iøvrigt. Men griber det så ind i min livskvalitet, og hvad gør det ved kroppen og ved risikoen for tilbagefald? Et hav af ubesvarede spørgsmål, nok for forskningen at gå i gang med…

Heldigvis er jeg dog ikke helt færdig med Riget endnu. I næste uge har jeg afslutningssamtale for behandlingsforløbet. Her har jeg igen en liste af spørgsmål klar til dem, så bliver jeg forhåbentlig afklaret efter det besøg. Ellers ved jeg, at jeg får en ny tid om tre måneder til kontrol, og hvor jeg er sikker på at de endnu engang står klar til at svare på spørgsmål. Det har de været super gode til. Ingen spørgsmål er dumme, der er blot mange af dem, der ikke findes svar på. Mht. kontrollen så fortsætter de næste 15 år. Her i starten 1x i kvartalet og senere 1x årligt, hvis altså selvfølgelig der ikke kommer noget nyt til.

Vi er kommet ind i et nyt år – og det giver jo altid tid til lidt eftertænksomhed:  Jeg krydser fingre for, at ingen stikker flere nåle i min voodoo-dukke lige nu, jeg trænger til fred og ro…

Share