Warning: Declaration of blcBookmark::unlink($field_name, $parser, $url, $raw_url = '') should be compatible with blcContainer::unlink($field_name, &$parser, $url, $raw_url = '') in /var/www/kikki.dk/public_html/wp-content/plugins/broken-link-checker/modules/containers/blogroll.php on line 0

Warning: Declaration of blcDummyContainer::unlink($field_name, $parser, $url, $raw_url = '') should be compatible with blcContainer::unlink($field_name, &$parser, $url, $raw_url = '') in /var/www/kikki.dk/public_html/wp-content/plugins/broken-link-checker/modules/containers/dummy.php on line 0
August 2010 – Kikki Gyldenvang

Browsed by
Month: August 2010

Tanker efter kemo nr. 2

Tanker efter kemo nr. 2

Uddrag fra mail d. 17.08.10 kl. 12.32

[…]

God formulering – at behandlingen bider mere denne gang – og det gør den. Jeg er mere træt og har en konstant latent kvalme. Jeg spiser og kan lave mad, men hvergang jeg tænker på kemo og Rigshospitalet, rammes jeg af kvalme. Og helt ærligt: Nu gider jeg ikke mere…. men det er der vist ikke noget der hedder. Niels (min mand) og Laurits hentede Sophie og jeg på Fyn i lørdags. Jeg havde nogle skønne dage ved mine forældre – haven og havet. Jeg plukkede bønner og syede suttesnore. Ting der absolut ikke hører københavnerlivet til – meget meditativt. Et godt åndehul – og også godt at komme hjem igen.
 
Måske derfor havde jeg brug for en hjemmedag i går og har også aflyst alle planer i dag, så hjemmedag igen i dag. Det er rigtigt rart – og mentalt er det også ok. Jeg håber snart jeg når til at læse en bog eller tænde for fjernsynet. Foreløbig har jeg sovet længe, leget med Sophie og spist morgenmad.

Share
Er det ikke fjollet far, Laurits, far har klippet mig?

Er det ikke fjollet far, Laurits, far har klippet mig?

Da jeg vækkede Laurits næste morgen havde jeg hue på. Jeg spurgte om han ville med ud på badeværelset og se noget fjollet. Han forstår at noget “fjollet”, er noget man griner af og som ikke er farligt. På vej derud fortalte jeg at far havde klippet mig og da vi kom derud var han med på at se det. Vi grinede lidt af det. Han ville gerne røre og redde mit “hår”. Det var det! Siden har jeg bare været mor sådan. Han aer mig af og til på issen og ligger vi i sengen og læser bøger får jeg ofte kys lige oven i knolden. At være skaldet har i Laurits’ verden ikke noget at gøre med at jeg hele tiden render på hospitalet.

Share
Så røg håret

Så røg håret

Tirsdag kunne jeg allerede ikke holde det ud mere. Håret sad ikke fast. Hele totter kunne hives ud af hovedbunden og bare Sophie fik fat i noget af det eller jeg rørte ved det selv, røg det af. Her er et før billede. Dvs. her er det allerede tyndt efter to dages drysseri.

Read More Read More

Share
Hov! Nu taber jeg håret!

Hov! Nu taber jeg håret!

Mandag morgen – som de foregående dage kiggede jeg på børsten. Næ, det var heller ikke i dag, at håret skulle begynde at falde. Halvanden time senere talte jeg i telefon med Hanne. Og pludselig sad jeg med en tot. “Hov! Nu taber jeg håret” konstaterede jeg og grinte. Hanne måtte tilføje, at det ikke lige var den reaktion, hun havde ventet. Jeg satte håret op og prøvede at blive fra det. Jeg var klar, men skulle lige fordøje, at det så faktisk også var nu. Jeg overvejede hvordan det ville falde af: Lidt ad gangen, i kæmpe totter og mon det hele ville ryge?

Share